Syddanmark 

Forebyg arbejdsskader og nedsæt sygefravær

Chili Security er et It-sikkerhedsfirma, hvor medarbejderne sidder foran en skærm det meste af dagen.
Direktør Martin Larsen har i samarbejde med ”Forebyg arbejdsskader” indført en halv times motion i arbejdstiden to gange om ugen. Medarbejderne får hermed lov at træne med løn, og ligeledes tage bad bagefter.

Træningen er obligatorisk, men der tages selvfølgelig hensyn til sygdom og skader. Vores dygtige trænere er supergode til at finde alternativer til øvelserne hvis en medarbejder har en skade på kroppen. På den måde kan alle være en del af fællesskabet og sammenholdet.

Resultater

Effekten af vores træning ses tydeligt fra gang til gang. Ikke nok med, at vi får et stærkere sammenhold, vi bliver også stærkere fysisk. Vi kan allerede nu klare flere øvelser og presse os selv mere, end vi kunne for kort tid siden. Det er endnu for tidligt at måle effekten på sygefraværet, men det er meningen, at vi skal kunne det på sigt. Træningen ligger om eftermiddagen, og dette er supergodt for dem der har været i gang siden morgenstunden og sidder og falder lidt sammen. Her får træningen lige pulsen op engang, og det giver lige den ekstra energi og gejst til at arbejde effektivt de sidste par timer.

Men en af de bedste fordele ved træningen på arbejdspladsen er sammenholdet. Den halve time vi får lov at træne, får vi også en pause fra arbejdet og styrker sammenholdet som kolleger. Træningen er en god kombination af styrketræning, pulstræning og teamwork. Vi får grinet en del, og alle hæmninger omkring overvægt og forskelligheder er fuldstændig glemt. Vi pjatter og træner hårdt og intenst på én og samme tid. Vi bakker hinanden op, og flytter os fra gang til gang, og mærker vi bliver stærkere.

Intentionen er både at få rørt medarbejderne, så vi forebygger arbejdsskader og mindsker sygefraværet, men ligeledes også at styrke sammenholdet, hvilket vi godt tør prale med. Chili Security har en supergod frugtordning, og der bliver handlet frisk frugt hver anden dag efter medarbejdernes ønsker. I vores pauser har vi en dejlig stor kantine, hvor der er mulighed for at koble fra med et spil bordtennis eller bordfodbold. Vi arrangerer ture i biografen, Horror Nights på Valdemar slot, Halloween fester, tager til ishockeykampe, byture, julefrokoster og m.m.

Vi tør godt at vove den påstand, at Chili Security er Danmarks sundeste arbejdsplads.
Vi har mange aktiviteter uden for arbejdstiden, og det gør, at det kollegiale sammenhold er ekstremt venskabeligt, og giver et skønt arbejdsmiljø.

Chili Security

Antal ansatte: 16

Firma adresse: Vindegade 72-74, 2. 5000 Odense C

Website: www.chilisecurity.dk

BurgerClose
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.