Syddanmark 

Fællesskab og fysisk sundhed styrkes i Dagplejen Syd v/Odense Kommune

Baggrund:
Jobbet som dagplejer er fysisk hårdt. Dagen byder på mange løft og vrid, mens timerne hurtigt løber op til 48 timer om ugen, hvor dagplejerne arbejder i eget hjem. De lange arbejdsdage kan hurtigt stjæle både tid og motivation til fysisk træning uden for arbejdstiden.

Dagplejernes arbejdsplads ligger 134 forskellige steder i byen. Så selv om Odense Kommune har flere sundhedstilbud gennem Sundhedsordningen, så tilbydes de primært i lokationer beliggende i centrum.
Derfor ønskede Dagplejen Syd at tilbyde sine medarbejdere et skræddersyet træningstilbud, hvor beliggenhed og tidspunkt tilpasser sig dagplejerne – og ikke omvendt.

Arbejdsmiljøgruppen satte i begyndelsen af 2016 fokus på dagplejernes sundhed og trivsel i samarbejde med MED-udvalget. Sammen med Sundhedsordningen, blev der lavet træningshold - kun for dagplejerne i Syd - med fokus på grundtræning af nakke, skulder og ryg.

Formålet er:
- At sætte fokus på dagplejernes fysiske sundhed og trivsel gennem inspiration og fællesskab
- At stimulere deres egen-motivation således at en sund livsstil kan fastholdes

Fakta om vores arbejdsplads:
- Der er ansat 134 dagplejere i Dagplejen Syd v/Odense Kommune
- Gennemsnitsalderen blandt dagplejerne er 49,8 år.
- Dagplejerne varetager 4 børn i alderen 0-2,10 år.

Resultater

Effekt og resultater:
Det skræddersyede træningsforløb for dagplejerne viser, at tilpasset træning med afsæt i deltagernes behov og træningsniveau har en positiv effekt på medarbejderens trivsel og motivation. Samtidig giver træningen øget energi og oplevelsen af et stærkt fællesskab som giver en afsmittende effekt i løsningen af kerneopgaven.
I dag er projektet gået over i drift, og en stor andel af dagplejerne deltager fortsat på den ugentlig holdtræning eller er begyndt at træne derhjemme eller i andet motionsregi. Samtidig har dagplejernes øgede kropsbevidsthed styrket dem i rollemodellen overfor børnene i dagplejen ift. motorik og bevægelse.

Aktivitetsmål:
- At 100 ud af de 134 medarbejdere deltager på KICK-OFF arrangementet i august 2016, hvor det lokale skræddersyet sundhedstilbud præsenteres.
- At 40% af medarbejdere deltager på de 3 udbudte lokale hold i sundhedsordningen.

Ved projektets start september 2016:
- 98 dagplejere deltog i KICK-OFF arrangementet som var en kæmpe succes. Dagplejerne mødte op med et stort engagement
- 65% af dagplejerne melder sig til holdtræning 1 time om ugen uden for arbejdstiden i lokalområdet
- Der oprettes 5 hold med 12-26 deltager på hvert hold

Midtvejsevalueringen efter 12 ugers træning 2017 viser:
- 62 % af medarbejderne deltager på holdtræning 1 time om ugen
- 80 % af deltagerne oplever i høj grad/nogen grad, at træningen bl.a. har øget deres bevægelighed, energiniveau, arbejdsevne, motivation og trivsel
- 58% af deltagerne mener, at træningen er relevant for deres arbejdssituation

Dagplejen Syd v/Odense Kommune

Antal ansatte: 134

Firma adresse: Østerbro 5, 5000 Odense C

Website: www.odense.dk/dagplejen

BurgerClose
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.