Syddanmark 

Vind din personlige SundhedsCup

Et årligt sundhedsfokus og -kalender gør det nemmere for vores kolleger at være ajour med, hvilke aktiviteter vi tilbyder – og i kalenderen er der altid luft til et par ekstra aktiviteter, hvis der skulle blive interesse for det. Hvert år lancerer vi årets fokus og -kalender ved et stort kick off arrangement, hvor medarbejdere og ledsagere inviteres til foredrag mv.
I 2017 er vores sundhedsfokus Van(d)vittig sundhed – dvs. vi har fokus på vandaktiviteter og vanvittige aktiviteter – tjek selv kalenderen, om du ikke er enig :)
Fx deltager vi i Vejlefjord Svøm, windsurfing, og vi planlægger en kurbadsaften. Så selvom der godt må være aktiviteter, som går igen fra år til år, er det vigtigt med fornyelse.

SundhedsCup'en 2017 - det er tilladt at blære sig:
Selvom vi har mange ildsjæle og deltagere i aktiviteterne, har vi fundet den perfekte "gulerod" ift. deltagelse: For hver aktivitet man deltager i, får man et point til årets SundhedsCup. SundhedsCup’en er en fysisk kop, som uddeles til de EWII medarbejdere, der i løbet af et år deltager i mindst 4 aktiviteter under vores sundhedsindsats. Både motionsaktiviteter, foredrag og sundhedsrelaterede kurser kan give points.

Med SundhedsCup’en får man sin egen personlige kop til kaffe, te eller vand – uanset om ens arbejdsopgaver tager udgangspunkt fra kontoret eller en EWII bil. Samtidig giver SundhedsCup’en retten til og muligheden for at føre sig frem blandt kollegerne – på den gode måde. Og jeg skulle hilse at sige, at der er gået sport i at få hvert års kop.
Kort sagt skal det være sjovt at være sund – og SundhedsCup’en er blot ét eksempel på en enkel gimmick, som kan øge motivationen.

Vores gode råd: Sæt sundhedsfokus, tydeliggør årets tilbud, både i løbet af året, men specielt ved lancering. Det er noget kollegerne husker, og ingen er bedre ildsjæle og ambassadører end vores kolleger. Lav gerne små konkurrencer - det holder spændingen oppe.

Resultater

Vi har været på en rejse og er nu dér, hvor vi bl.a. har opnået:
1. En arbejdsglæde på index 77 hvilket er markant højere end gennemsnittet på private, danske arbejdspladser.
2. Reduceret sygefravær.
3. Ca. 1.000 deltagere i sundhedsaktiviteterne om året.
4. SundhedsCertificeret 2012, 2014 og 2016 (gælder 2 år).
5. Blandt de 10 sundeste virksomheder i 2012 og 2013.
6. Blandt top fem i Danmarks Sundeste Idé i 2014
7. 100 % røgfri arbejdsplads.

…og vigtigst af alt: passionerede medarbejdere som virkelig brænder for hele tiden at gøre EWII til en sundere og mere attraktiv arbejdsplads.
Sundhedsindsatsen er det hele værd!

EWII

Antal ansatte: 560

Firma adresse: Kokbjerg 30, 6000 Kolding

Website: www.ewii.com

BurgerClose
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.