Midtjylland 

Vi skal blive sundere af at arbejde på midtVask

Sundt arbejde er ”god økonomi” for den enkelte, for virksomheden og for samfundet. I
midtVask vil vi fremme sundhed, vi vil gøre det sundt at gå på arbejde, vi vil, at alle der arbejder på midtVask får mulighed for at blive sundere og arbejde sundere. Vi vil ikke acceptere, at arbejdet og arbejdsmiljøet nedslider og skader os, hverken fysisk eller psykisk.

Sundhed for os handler ikke om gulerødder og løbeture - det er et strategisk valg. Vi vil være det bedste vaskeri i Danmark, og derfor investerer vi i mennesker, og vi arbejder ud fra et helhedsorienteret sundhedsbegreb, hvor mental, social og fysisk sundhed hænger uløseligt sammen.

Her er vores tiltag:

Mentalt:
Ordblindescreening, danskundervisning og uddannelse fra ufaglært til faglært - 56 ansatte har gennemført industrioperatøruddannelsen i løbet at de sidste 4 år; 4 ordblinde, 40 nydanskere, hvoraf 1 kom til Danmark for 3 år siden. Fokus er på, at alle kan og skal bidrage til et godt og meningsfuldt arbejde. Derfor har vi ansat vores egen talent manager.

Socialt:
Klare mål og rammer, fælles arbejdspladsværdier og fokus på en positiv og anerkendende tilgang. Læring og udvikling sker på arbejdet sammen med kolleger, og derfor er de sociale relationer helt vildt vigtige. Både i dagligdagen på arbejdet og ved sociale arrangementer.

Fysisk:
Hos os er god fysisk sundhed, at vi vil have færre smerter, færre arbejdsulykker og et godt helbred. Vi skal holde til et helt arbejdsliv, og derfor skal vi holde os sunde og stærke. Derfor vil vi inspirere, tilbyde hjælp og gøre det lettere for den enkelte at vælge en sundere livsstil. Det omhandler kostrådgivning, elastiktræning, hjælp til afvænning fra alkohol og rygning, træning og alle mulige træningsformer på hold, vægttabskurser, jordemoderordninger, psykologhjælp og særligt: At vi har ansat vores egen fysioterapeut, simpelthen fordi, det er sundt og en god forretning. Vi har også udviklet en app, som har til formål at sætte mere fokus på sikkerhed, og som alle kan benytte på midtVask.

midtVask er et hospitalsvaskeri - og meget mere end det. Vi vasker over 6 mio. kg. vasketøj om året og servicerer hospitaler og patienter med uniformer, linned, hjælpemidler og service. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med 34 forskellige nationaliteter mellem 18 og 68 år, lige mange mænd og kvinder.

Resultater

- I 2016 havde vi et korttidssygefravær på under 2%
- Sidste år steg vores effektivitet med 5%, fordi vi arbejdede "smarter - not harder"
- 155 nærved-ulykker blev registreret i 2016 (98 i 2015) = øget fokus på sikkerhed
- 112 kg har vi sammenlagt tabt os på midtVask det sidste år
- Vi måler vores trivsel hver uge, det giver basis for god dialog
- 30 ansatte har gennemført industrioperatøruddannelsen i 2017, 3 ordblinde, 19 nydanskere heraf 1, der kom til Danmark for 3 år siden.
- 20 medarbejdere har gennemført danskundervisningskursus det sidste år
- 12 medarbejdere deltager i gennemsnit i alle vores sundhedstilbud hver gang
- 9 medarbejdere har uddannet sig til sundhedsambassadører - én fra hvert team
- 8 medarbejdere har gennemført ordblindeforløb

midtVask

Antal ansatte: 166

Firma adresse: Nørrebrogade 44, bygn. 21, st

Website: www.midtvask.dk

BurgerClose
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.