STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Løgstør Skole

STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Jorden rundt

I foråret 2019 var skolen under en voldsom renovering og administrationen ville derfor i et halvt år ligge temmelig isoleret fra resten af skolen. Vi fandt på at vi ville cykle til Paris på vores kontorcykler. Så vi trampede i pedalerne hele måneden og søreme om vi sammenlagt nåede vores mål. En af sekretærerne sagde så lidt kækt, at vi jo også skulle hjem, så indsatsen fortsatte igen i den følgende måned, hvor vi også nåede hjem igen.
Da de to måneder var gået og vi havde nydt et glas champagne og kransekage for indsatsen, hvor fællesskabet var afgørende, så blev det lidt tomt.

På et kontormøde efterfølgende blev vi derfor enige om, at indsatsen skulle sættes op. Målet blev at vi sammen vil cykle jorden rundt. Vi blev enige om at skridt også skulle tælles med, og vi har så været i gang lige siden. Adskillige kontorcykler er slidt ned, og her godt to år efter, har vi klaret de første to-tredjedele af strækningen, eller helt eksakt er vi nu på 26.652 kilometer ud af de godt 40.000 km.

Giver vi op, når der nu fortsat mangler godt 13.500 km? Nej det kunne aldrig falde os ind – vi skal nok komme i mål.

Effekten

Til gengæld har vores lille konkurrence bredt sig ud i afdelingerne, og lige nu er halvdelen af arbejdspladsen med i vi tæller skridt-konkurrencen, og det på medarbejdernes eget initiativ, men vi i administrationen er selvfølgelig også alle med i denne konkurrence. Det skaber alt sammen arbejdsglæde og sammenhold.

Løgstør Skole

Placering: 1

Antal ansatte: 55

Firma adresse: Bøgevej 10, 9670 Løgstør

Region: Nordjylland

Website: http://www.løgstørskole.aula.dk