Initiativ fra 2023
Hos Jakodan har vi valgt at gøre frokost- og formiddagspauserne mere aktive for at styrke fællesskabet og den daglige trivsel – særligt på lageret, hvor medarbejderne har to daglige pauser på 30 minutter (kl. 10 og kl. 13). Medarbejdergruppen er meget blandet både i personlighed og alder, og målet har været at skabe bedre forståelse og mindre irritation i hverdagen – så man hjælper hinanden, i stedet for at blive frustreret.
Vi har derfor indkøbt forskellige aktivitetsmuligheder som basketballnet, cornhole og bordfodbold. Derudover har vi lavet en fælles konkurrence-tavle, hvor både lager og kontor gætter målscorere ved større håndbold- og fodboldkampe. Vi mødes også til fælles morgenmad hver fredag og arrangerer aktiviteter for hele virksomheden et par gange om året, fx bridgewalking, gallamiddag og julefrokost.