STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Det Tekniske Fakultet for IT og Design

Tættere sammen - hver for sig - med skridt og elastik

Jeg indstiller kolleger og ledere fra TECH dekansekretariat og dekanat på Aalborg Universitet. Vi deltog i ”Tæl Skridt” konkurrencen i uge 5 og 6, hvor alle mand hver dag trodsede kulden, kom ud i naturen og gik mange skridt/kilometer. Vi motiverede hinanden blandt andet med flotte billeder fra vores gåture i en Messenger gruppe, vi havde oprettet til formålet.
Derudover mødes vi online 2 gange om ugen i 10 minutter til morgengymnastik. Vi følger videoer fra REDMINKROP, hvor vi laver øvelser med elastik – nogle gange er øvelserne lidt udfordrende, men så får vi også rørt lattermusklerne.

Effekten

Perioden med hjemmearbejde har været lang. Vi er væk fra vores kolleger og ser kun hinanden på skærmen. Vi savner stemningen på kontoret og fysisk samvær. At deltage i ”Tæl skridt” konkurrencen gjorde, at vi havde et fælles fritidsprojekt/mål vi arbejdede sammen om. Vi kom tættere på hinanden ved at dele oplevelser/billeder/sjove indslag fra vores hverdage/gåture. Så har vi morgengymnastikken som forhåbentlig hjælper os til at undgå skader i nakke, ryg, skulder mv. Det er dejligt at være aktive sammen (hver for sig) og få et godt grin med ens kolleger. Det giver os mere energi, gør hverdagen og arbejdet lidt sjovere i denne coronatid.

Det Tekniske Fakultet for IT og Design

Placering: 3

Antal ansatte: 12

Firma adresse: Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst

Region: Nordjylland

Website: http://