STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Electrolux

Motionspris på kaffen

Så lidt som 3 x 2 minutter om ugen med én simpel elastikøvelse giver en moderat effekt på smerter i nakke og skulder. Den viden brugte Sundhedsteamet, da vi indførte motionspris på kaffen – og lagde elastikker og håndvægte ved kaffemaskinerne, så det var let at lave nogle øvelser, mens kaffen løb igennem. Siden har Sundhedsteamet løbende skiftet øvelserne og elastikker ud med hulahopringe, stepmaskiner og sjippetov ved kaffemaskinerne for at fastholde interessen.
For at inddrage alle, har Sundhedsteamet lavet to korte videoer med øvelser, som de kørende kolleger kan lave ved bilen.

I det hele taget bruger vi meget humor og nudging i sundhedsarbejdet, for i Electrolux går vi ikke på arbejde for sjov, men det må gerne være sjovt at gå på arbejde. Når man har det sjovt sammen følger trivsel og resultater nemlig med – og sundhedsinitiativer bidrager i høj grad til at gøre det lidt sjovere at gå på arbejde. Sundhed for os handler om det hele menneske, så der skal være noget for både krop og hoved. Vores sundhedsmål er topmotiverede medarbejdere, der trives.
Toiletøvelser, planke eller squats, når klokken ringer, sangevent, riverdance, motionsdage, foredrag om stress, sund kost og søvn, madpakkeværksted for medarbejdernes børn, sund madlavning med diætist, sæbekasseræs, Bike&Run, pausegymnastik – også for gæster, skridtkonkurrencer, gulerodsuge, Bridgewalking, fodboldgolf, trappefræs, gummistøvlekast, banecykling, zumba, sundhedscheck og frisk fisk lige til døren er bare eksempler på nogle af de mange sunde initiativer, vi har haft gang i, siden vi i 2009 besluttede os for, at vi ville være en sund virksomhed.

Vores erfaring er, at Sundhed for alvor bliver en del af dagligdagen, når et team af medarbejdere involveres og ledelsen bakker 100% op – og deltager aktivt. Derfor har vi et Sundhedsteam, som består af begge køn, kørende kolleger og kolleger fra kontoret på tværs af alle funktioner – og med aldersspredning fra 21 til 60 år.
Det er sjovt at gøre noget for andre, og man får en masse positivt tilbage fra kollegerne. Derfor er der rift om at komme i Sundhedsteamet og være med til at gøre hverdagen lidt sjovere – og sundere – for kollegerne.

Effekten

Sunde og sjove idéer giver resultater
Vi har arbejdet på at være en sund virksomhed siden 2009, og vi fortsætter, for i dag er sundhed blevet en del af vores ”DNA”. Det har bl.a. resulteret i følgende:
– 100% har hvert år siden 2014 svaret ”JA” til spørgsmålet ”Trives du på arbejde?” i den årlige sundhedsundersøgelse
– I den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse ligger vi med en gennemsnitlig positiv score på 86% – 13% højere end benchmark-virksomhederne.
– Vi er Sundhedscertificeret 3 gange – senest i 2016
– Vi blev kåret til Regionens sundeste virksomhed i 2009 og en af Danmarks 3 sundeste virksomheder i 2012
Se eksempler fra sunde aktiviteter på disse links:

Sangevent: https://www.youtube.com/watch?v=N6v9yHKv8Dg
Riverdance: http://www.tvsyd.dk/artikel/fredag-var-der-riverdance-paa-kontoret
Vi fejrer Kong Gulerod (Årets sundhedsfremmer) http://www.tvsyd.dk/artikel/kong-gulerod-er-fundet

Electrolux

Antal ansatte: 120

Firma adresse: Strevelinsvej 38-40

Region: Syddanmark

Website: www.electrolux.dk