STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Webinar:
Kollegamotion i en coronatid
(26. november 2020)

BLIV INSPIRERET AF ANDRE ARBEJDSPLADSER

Få gode råd og konkrete idéer til kollegamotion i en tid med mere afstand.

Vi er gået ind i et efterår, hvor vi fortsat er nødt til at holde afstand til hinanden. Men afstand er ikke lig med stilstand, og det er stadig vigtigt, at vi bevæger os og dyrker de kollegiale relationer på arbejdspladsen. Derfor inviterer vi til et webinar, hvor vi sætter fokus på kollegamotion i en corona-tid.

Vi giver mikrofonen til fire aktive arbejdspladser, der – trods corona – dyrker sammenholdet i stor stil. Du kan bl.a. møde fysioterapeut Sofie Busk (fra landets største hospitalsvaskeri, nemlig MidtVask) og Peter Thomsen, som er direktør i det digitale bureau Morningtrain, der i foråret fik tildelt Danmarks Sundeste Arbejdspladser – Initiativprisen 2020.

Ud over oplæg fra arbejdspladserne vil Kasper Kristensen, udviklingskonsulent hos Dansk Firmaidrætsforbund, give gode og konkrete råd til, hvordan du og kollegerne kan være aktive sammen. Med afstand, via digitale værktøjer etc. Webinaret er gratis at deltage i.

Tilmeld dig webinaret, som er for dig, der …

…savner idéer til forskellige typer af kollegamotion i en corona-kontekst.
…mangler helt konkrete tips og tricks til at få kollegamotion i gang.
…vil have inspiration til nye måder, du og kollegerne kan dyrke sammenholdet på afstand.

Hvornår?

Torsdag den 26. november 2020 kl. 9.00-10.15.

Hvad?

Gratis online webinar. Du får deltager-link tilsendt på den mail, som du tilmelder dig med.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmeld dig webinaret ved at klikke på knappen med teksten “Tilmeld event”. Du kommer til en anden side, hvor du skal udfylde en tilmeldingsformular.

Er det rigtigt, at det er helt gratis?

Ja! Du kan helt gratis tilmelde dig selv og så mange af dine kolleger, du vil. Det hele foregår online, og du får automatisk tilsendt et link til webinaret et par dage før selve webinaret.

Webinar:
Kollegamotion i en coronatid
(26. november 2020)

Dato: 26. november 2020

Tid: 11:00 - 11:45

Pris: Gratis