aDSC00600

Fremtidens attraktive arbejdsplads

Vi gentager successen i 2024 - sæt allerede nu kryds i kalenderen den 27. november 2024. Mere info følger!

Efterårets store konference om fremtidens attraktive arbejdsplads

På konferencen FREMTIDENS ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS får du perspektiver og alsidige bud på:

- Hvordan vi kan skabe meningsfulde arbejdsliv

- Hvordan aktive engagerede arbejdsforhold giver lyst og mulighed for, at alle yder deres bedste – både ledere og medarbejdere.

- Hvordan fremtiden bedst byder på fleksibilitet, trivsel og energi.

Vi mødes i den historiske og storslåede Børssal. Her er der plads til 200 fremtidsorienterede ledere, HR-repræsentanter og andre, som er interesserede i et anderledes og inspirerende blik på fremtidens attraktive arbejdsplads.

Konferencen afholdes af partnerskabet bag Danmarks Sunde Arbejdspladser; Dansk Erhverv, Dansk Sundhedssikring, Dansk Firmaidræt og PrimaCare med støtte fra Spar Nord Fonden.

DSC00079

Praktisk info

Konferencen foregår på Børsen i København den 28. november 2023.

Prisen er 1095 kr. inkl. moms.

I prisen indgår lækker frokost og forplejning undervejs.

Tilmeldingen er lukket.

Program

08.30 – 09.00
Ankomst /registrering

09.00 – 09.15
Velkomst v. Danmarks Sunde Arbejdspladser

09.15 – 10.00
Mikael Kamber, Forfatter og foredragsholder
Arbejdsglæde på arbejdspladsen

10.00 – 10.30
Aktiv Pause

10.30 – 12.00
Bevægelse på arbejdspladsen - mød nogle af Danmarks sunde arbejdspladser

- Andreas Thoustrup, projektleder og Line Höhrmann, marketingkonsulent i  EWII

- Stig Mølsted, seniorforsker og souschef på Nordsjællands Hospital

- Henrik Olsson, administrerende direktør i ITW GSE


12.00 – 12.15

Spørgsmål og dialog til de 4 oplægsholdere

12.15 – 13.00
Frokost

13.00 – 13.25
Christine Ibsen, Lektor ved DTU
Hybride arbejdsformer

13.25 – 14.00
Ann-Christina Matzen Andreasen, Forfatter, foredragsholder og leder i Gentofte Kommune
Den 90 procent ledelsesløse metode

14.00 – 14.15
Afrunding ved Regitze Siggaard

DSC00115

Talere på konferencen

Mikael Kamber, forfatter og tv-vært
Arbejdglæde og tempo er overskriften på Mikael Kambers oplæg, og der er garanti for inspiration, humor og stof til eftertanke, når han fortæller om sammenhængen mellem trivsel og tempo i arbejdslivet. Tempoet har afgørende betydning for, om vi er i stand til at se klart og træffe hensigtsmæssige valg fra situation til situation. Så hvordan finder man et bæredygtigt tempo i et arbejdsliv, hvor tendensen er, at alting går hurtigere og hurtigere? Svaret involverer tre tydelige pejlemærker: Et skib, en bøn og en flaske.
Foredraget er baseret på forskningen i trivsel og arbejdsglæde, på Mikael Kambers arbejde med emnet i mere 15 år – og på hans seneste to bøger Sur for en sikkerheds skyld og Gå godt.

Regitze Siggaard, ekspert i det bæredygtige arbejdsliv og stifter af Outdoor Office Week
Regitze faciliterer dagen og har stor erfaring som sundhedsstrateg fra store organisationer i Danmark og nu som selvstændig, hvor hun arbejder med at skabe bæredygtige arbejdsliv.

Christine Ipsen, lektor v. DTU Management
Christine zoomer ind på det hybride arbejdsliv og - arbejdsformer. For hvordan kan vi arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, når de traditionelle strukturer opløses. På konferencen vil Christine fortælle om fremtidens hybride arbejdsliv - både muligheder og opmærksomhedspunkter. Hun giver eksempler på værktøjer til at vedligeholde en god work-life-balance, og deler også gode råd til, hvordan man kan styrke det psykiske arbejdsmiljø og understøtte de sociale og faglige relationer på arbejdspladsen.

Ann-Christina Matzen Andreasen, forfatter, foredragsholder og virksomhedsleder
I Gentofte Kommune har ledelsesgruppen indført den 90 procent ledelsesløse metode, hvor de har erstattet den klassiske ledelse, hvor ansvaret og magten bor hos ledelsen, med fællesskabet. Hvordan det fungerer og hvilke erfaringer, de har gjort sig, fortæller Ann-Christina nærmere om på konferencen.

Henrik Olsson, administrerende direktør i ITW GSE
I 13 år har medarbejderne hos ITW GSE  hver dag haft mulighed for at dyrke 30 minutters fælles træning i arbejdstiden. Hør Henrik Olsson fortælle om, hvordan man skal tilrettelægge motionen, så det giver sundhed, sammenhold og sorte tal på bundlinjen.

Stig Mølsted, seniorforsker og souschef på Nordsjællands Hospital
På Nordsjællands Hospital har de iværksat et pilotprojekt med 1 times motion i arbejdstiden. Hør ham fortælle om projektets erfaringer, og hvordan de er lykkedes med at indføre motion i arbejdstiden på en arbejdsplads, der favner mange forskellige typer jobs.

Sådan sagde nogle af sidste års deltagere

"Inspirerende dag om fremtidens arbejdsplads, og inspiration til bevægelse på arbejdspladsen, som en vigtig del af folkesundheden, samt at gøre arbejdspladsen mere attraktiv gennem bevægelse."

"Har været på en super inspirerende konference, med gode oplæg og nærværende præsentationer, som kan bruges i hverdagen."

"Inspirerende oplæg og sjov sambevægelse for os deltagere. Det var et gennemført arrangement hele vejen, og et godt eksempel på at gå fra mere til bedre."