STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Morningtrain ApS

Månedlig teambuilding giver motiverede og sunde medarbejdere

I Morningtrain har vi valgt at prioritere at afholde månedlige teambuilding events for alle vores medarbejdere. Her spiller vi golf, tager på weekendtur, deltager i floorball turneringer, går i byen og meget andet. Dette er et af vore primære initiativer, fordi initiativet er ansporet af flere faktorer;

1) For det første handler det om fællesskab og venskaber. Vi har mange nyuddannede, som kommer direkte fra forskellige uddannelser, hvor de har været vant til at indgå i en mange sociale fællesskaber. De oplever, at mange af disse fællesskaber forsvinder, når studietiden er ovre, og det er en svær omstilling for nogle. Med disse månedlige events sikrer vi, at alle Morningtrain medarbejdere får mulighed for at skabe et nyt stærkt fællesskab med kolleger via hyppige events, således at de ikke blot skaber gode kolleger men også gode venner.

2) Oplevelser og teamwork – vi prioriterer at afholde forskellige typer af events, som både bringer medarbejderne lidt ud af comfortzonen men også events, hvor de ofte skal samarbejde på tværs af deres typiske afdelinger. Det skaber kendskab og samarbejde på tværs af medarbejdergruppen, som kun er en styrke, når der indimellem er tværfaglige kundeprojekter, som bringer disse medarbejdere sammen på et projekt i arbejdstiden.

3) Fysisk aktivitet er det sidste vigtige element, da disse events for alvor giver anledning til at komme ud af kontoret og få rørt sig. Således får medarbejderne pulsen op, når vi enten deltager i floorball turnering, klatrer eller spiller paintball.

Sundheden i det daglige kontorliv

På ugentlig basis dyrker vi også det sociale og fysiske ved at have 2 ugentlige sportsaktiviteter for vores medarbejdere. Vi er frem for alt webnørder – som måske frem for alt har en tilbøjelighed til e-sport i fritiden. Derfor er det endnu vigtigere at fokusere på at få muligheden for at få dyrket sport flere gange om ugen.

Her spilles der typisk fodbold om mandagen og flere forskellige sportsgrene om onsdagen som floorball, ultimate og lignende. Det sportslige niveau er under stærk forbedring – og måske bliver vi klar til firmadysts mod andre i 2021 – you never know!

Under Covid har det dog været svært at finde mulighed for vores normale aktiviteter. Derfor var vi svært begejstrede, da vi fandt ud af, at vores digitale projektleder også var en haj til yoga, og således har hver onsdag morgen stået i yogaens tegn.

Effekten

Vores arbejdskultur bærer meget præg af vores medarbejder tiltag.
De mest åbenlyse resultater er;

1) Lavt sygefravær på under 5 gennemsnitlige sygedage om året

2) Høj jobtilfredshed– således har vi kun haft 1 opsigelse fra vores digitale fuldtidsspecialister siden sommeren 2018.

3) Ingen af vores specialister har lagt sig ned med stress

4) Stærkt kollegaskab, hvor folk ses jævnligt uden for arbejdet til andre events

5) En kultur, hvor kolleger lynhurtigt bliver til venner

Morningtrain ApS

Placering: 1

Antal ansatte: 31

Firma adresse: Rugårdsvej 55A, 1.tv

Region: Syddanmark

Website: http://www.morningtrain.dk