STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Aarhus Universitetshospital – Regnskab

Regnskab går (fortsat) sammen

Regnskab på Aarhus Universitetshospital var tilmeldt “Danmark går sammen” og her gik 22 medarbejdere i uge 4-7.

Efter “Danmark går sammen” sluttede tog én af medarbejderne initiativ til at vi i regnskab fortsat skulle gå sammen og dermed opstod “Regnskab går (fortsat) sammen”. Der må bruges op til ½ time dagligt på at gå en tur i arbejdstiden eller i umiddelbar forlængelse af arbejdstiden. Skridtene registreres i et regneark, så man bliver motiveret til lige at få lidt ekstra skridt på kontoen.

Effekten

Den medarbejder der under “Danmark går sammen” gik flest skridt endte med at gå næsten 500.000 skridt! Gåturen foregik i arbejdstiden og det gav medarbejderne noget at være fælles om, lidt sund konkurrence i afdelingen motiverede flere til lige at gå 500 skridt mere dagligt end man normalt fik gjort. Det er meget individuelt hvor meget der bliver gået, men fælles for alle er at man får gået mere fordi man er med i eventen.

Det har givet noget mere bevægelse i hverdagen, hvilket er vigtigt når man har været hjemsendt i 1 år og arbejder hjemmefra.

Det styrker fællesskabet at lave noget sammen på afstand, og det giver følelse af at være en enhed, selvom vi er placeret i 24 forskellige hjem!

Aarhus Universitetshospital – Regnskab

Placering: 9

Antal ansatte: 24

Firma adresse: Olof Palmes Allé 13

Region: Midtjylland

Website: http://www.auh.dk