STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Arriva Danmark, HSE afdelingen

Praktikanter på sundhedsmission

I Arriva Danmark samarbejder vi med landets Professionshøjskoler som uddanner professionsbachelorer i Ernæring og sundhed. Vi har hvert år studerende i praktik på vores garageanlæg, hvor de har kontakt til vores chauffører og mekanikere i forhold til forskellige sundhedsrelaterede emner.

 

I Arriva tror vi på at der er sammenhæng mellem vores individuelle sundhed, hvordan vi trivsel og hvordan vi færdes i trafikken. Et menneske med stabilt blodsukker, udhvilet hjerne og en vedligeholdt krop vil, alt andet lige, være bedre rustet til at klare en lang dag bag rattet, både i relation til reaktionsevne og til den belastning det er for muskler og skelet at sidde stille en hel dag.

 

Praktikken giver de studerende mulighed for at afprøve forskellige sundheds- og formidlingsfaglige teorier i den virkelige verden og til gengæld får vores medarbejdere en ”sundhedsindsprøjtning” gennem 6-8 ugers daglig information om fx Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn & Stress, Sundhedsstyrelsens kostråd, Fødevarestyrelsens mærkningsordninger osv. Altså en viden vi som virksomhed, og som samfund i øvrigt, er interesserede i at vi alle bliver bedre til at tage stilling til og implementere i vores hverdag. Når de studerende kommer ud på vores garager bliver viden mere tilgængelig for vores chauffører og de skal ikke selv til at opsøge den på internettet og de spørgsmål til emnet, kan de få svar nu og her. 

 

De studerende planlægger selv forløbet, udvikler informationsmaterialer, holder små oplæg, holder livsstilssamtaler, sætter motionsaktiviteter i gang, måler blodtryk osv.

Effekten

Vi håber på at vi med de studerendes hjælp og tilstedeværelse på garagerne gør viden om sundhed mere tilgængelig og bidrager til chaufførernes generelle sundhedsopfattelse og tilgang til at passe på sig selv og deres krop.

I Arriva tror vi på at det har en afsmittende effekt på medarbejdertrivslen, kundeservicen, antallet af arbejds- og materielskader og ikke mindst på trafiksikkerheden.

Arriva Danmark, HSE afdelingen

Placering: 13

Antal ansatte: 3000

Firma adresse: N/A

Region: Hovedstaden