Nippon Gases talte skridt
I uge 5 & 6 var vi hos Nippon Gases Danmark med i Tæl Skridt kampagnen hos Dansk Firmaidræts Forbund for første gang.
Grundet hjemsendelse af de fleste medarbejdere pga. Corona, var det oplagt at prøve at få indarbejdet noget bevægelse i hverdagen – især i den kolde tid, som det jo var i uge 5 & 6.
Ud af virksomhedens 85 medarbejdere, var der 31 der deltog i arrangementet.
Vi havde lavet 4 hold, som hver især motiverede og opmuntrede hinanden undervejs.
Derudover lavede vi statusmails til alle deltagere med opgørelse internt mellem holdene og vores egen fotokonkurrence.
Effekten
I alt fik vi gået 6.180.765 skridt på 14 dage og alle deltagere nåede et gennemsnit på over 10.000 skridt om dagen. Konkurrencen var tæt internt blandt holdene, og der blev holdt skarpt øje med status hele tiden.
Derudover styrkede vi det kollegiale fællesskab – og konkurrenceelementet både internt og den store konkurrence bidrog til dette. Vi var sammen, men hver for sig.
I de to uger oplevede jeg en større glæde blandt mine kollegaer, hvor vi snakken gik lystigt om gåture, antal skridt og naturoplevelser – både virtuelt og på kontoret. Vi snakkede sammen på tværs af afdelinger og holdt hinanden til ilden. Det var virkelig fedt at mærke!
Siden kampagnen har flere holdt fast i at gå flere ture, og der er også blevet spurgt hvornår vi skal deltage igen – det tænker jeg er en ret positiv effekt.
Nippon Gases Danmark A/S
Placering: 10
Antal ansatte: 85
Firma adresse: Røde Banke 120, 7000 Fredericia
Region: Syddanmark
Website: http://www.nippongases.dk