STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Nord Advertising Digital ApS

Lav planken for din højre hjernehalvdel

Hos Nord Digital bruger vi rigtig meget tid på at idéudvikle i alskens kreative retninger. Med ord, billeder, video og lyd arbejder vi hver dag med at gøre vores kunder synlige på diverse digitale platforme. Og vi elsker det! Sagen er blot den, at sådan en kreativ proces ofte udfolder sig foran en computer – og det kan hjernen desværre blive helt krøllet af. Netop derfor startede vi vores hjerte- og hjernesag: ”Lav planken for din højre hjernehalvdel”. Som navnet måske afslører, så aktiverer vi kroppen for at aktivere kreativiteten. Her hos Nord Digital kan vi rigtig godt lide hinanden, og derfor nyder vi at løsrive os fra skærmen og kigge hinanden i øjnene i stedet for – gerne over en god armbøjning.

Klokken 10.00 kører vi den første aktivitets- og kreationsleg. Her sætter vi musik på og spreder yogamåtter ud i en rundkreds. På skift vælger vi hver især en øvelse (fx planken), som alle skal udføre i 30 sekunder. Det bliver til 2,5 intensive minutter med stigende puls og afsluttende highfives.

Klokken 14 starter balladen igen. Vi spiller et slag bordfodbold, som var der ingen dag i morgen. Fordi vi er et hyggeligt team på fem mennesker, kan vi alle nå at få indflydelse på den lille bane. En vigtig inklusion, som giver en fantastisk følelse af fællesskab og teamplay på den længere bane.

Og nu til den ultimative krops- og hjerneaktivering: vaskeægte motion. Hver tirsdag og torsdag slutter skærmtiden klokken 15.30. Efter omklædning er der en halv times fri leg, alt efter hvad der er stemning for. Skal vi løbe en tur? Skal vi cirkeltræne? Skal vi spille bordtennis? Skal vi gå en tur i haven? Mulighederne er mange, og vi elsker det!

Effekten

”Lav planken for din højre hjernehalvdel” er som en heftig men velmenende lavine, der bare ruller derudaf. Det er som en gave, der bliver ved med at give. Hver for- og eftermiddag og hver tirsdag og torsdag hives kontorkroppene og fra slap, og det har en helt tydelig effekt på både det fysiske, mentale og kreative helbred. Kombinationen mellem den høje puls, fællesskabsfølelsen og skærmpausen booster teamet med fornyet energi og kreative kald. Hos Nord Digital har ”Lav planken for din højre hjernehalvdel” gjort en kæmpemæssig forskel, og derfor vil vi gerne bidrage til, at flere kreative arbejdspladser for øjnene op for hvad kropslig aktivitet kan gøre for kreativ aktivitet.

Nord Advertising Digital ApS

Antal ansatte: 7

Firma adresse: Skanderborgvej 232

Region: Midtjylland

Website: http://www.nord-digital.dk