Trivsels- og sundhedsprojektet ”Vi holder kadencen”
Efter flere måneders forberedelse og hård holdtræning på racercyklerne drog 35 ryttere samt 2 følgebiler torsdag den 8. juni 2017 fra start i Odense mod Jylland. Foran lå 4 dages cykeltur med det formål at styrke sammenhold og kendskabet til hinanden på tværs af alle skraldemænd, genbrugsvejledere, maskinførere og administrative medarbejdere hos Odense Renovation A/S samt sætte skub i en sundere livsstil. Turen gik fra Snapindvej 21 i Odense til Skanderborg – Brande – Middelfart og tilbage til Odense med stop undervejs ved udvalgte virksomhedsbesøg. Som forberedelse til cykelturen har alle deltagerne fået tilbud om køb af cykel, deltagelse i cykelskole, cykeltøj og -udstyr, 10 måneder med holdtræning samt spinning i vinterhalvåret.
Effekten
Effekten
Cykelholdet tilbagelagde i alt 410 km over 4 dage. Deltagerne oplevede, at der er blevet skubbet til personlige grænser, og at projektet har været med til at skabe venskaber på tværs af afdelingerne og et unikt sammenhold.
Deltagerne udtaler blandt andet:
- ”Vi har lært en del om cykling, men mest af alt om vores kolleger, som man har lært nye sider af”.
- ”Det har været en fantastisk teambuildingøvelse, hvor vi har fået skabt et fællesskab, der er helt unikt”. ”Jeg har rykket nogle personlige grænser og opnået personlige mål ved at deltage i projektet – et af mine mål var, at jeg ikke ville være en hæmsko for holdet, og at jeg ville klare mig selv. Derfor var det også et stort øjeblik at krydse målstregen i Odense søndag”.
Odense Renovation A/S, Odense Nord Miljøcenter
Antal ansatte: 170
Firma adresse: Snapindvej 21, 5200 Odense
Region: Syddanmark
Website: www.odenserenovation.dk