Team ViGårIgen
På SDU har vi generelt rigtig mange gode initiativer for at få bevægelse ind i en ellers meget stillesiddende arbejdsdag, fx løbenetværk, bevægelsesambassadører, aktive pauser, gåture og vores helt egen bevægelsesjulekalender. Vi har nogle virkelig driftige initiativtagere på SDU, som gør det sjovt at deltage, og som styrker det sociale sammenhold, som vi kun kan nyde via en skærm i disse Corona-tider. Ledelsen bakker rigtigt meget op om initiativerne, og vi benytter os i vid udstrækning dem i vores afdeling.
I februar 2021 deltog vores lille afdeling, Studieservice Kolding, som består af 1 afdelingsleder, 1 elev og 9 studiesekretærer i Tæl Skridt-kampagnen under navnet ViGårIgen. Vi var klar over på forhånd, at vi ikke ville komme i nærheden af at vinde (vi har nogle kolleger, som har skavanker, der gør, at de ikke kan gå 10.000 skridt om dagen), men vi besluttede os alle for at sætte nogle personlige (og realistiske) mål. Dette gjorde, at vi alle kunne klappe os selv på skulderen, da konkurrencen var ovre – og det er en sejr i sig selv.
Udover at alle nåede deres mål, kom der nogle fun facts ud af kampagnen:
Hvem af os havde længst fra sin seng til toilettet, længst til sin nærmeste dagligvarebutik, fra skraldespanden i køkkenet til affaldsbeholderen, fra badet til kaffemaskinen, fra hoveddøren til postkassen, rundt om huset, længst fra hoveddøren til der, hvor bilen/cyklen holder, længst til det nærmeste grønne område, længst fra computeren til der, hvor frokosten indtages, og længst fra sofaen til køleskabet.
I vores Microsoft Office Teamsgruppe blev der dagligt lagt tips op til, hvordan man kunne få flere skridt ind i sin hverdag, og motionsomregneren blev flittigt brugt i forbindelse med fx hårdt husarbejde og yoga.
Vi starter helt sikkert holdet op igen til april, hvor næste Tæl Skridt-kampagne går i gang.
Effekten
• Mere bevægelse i arbejdstiden og i fritiden
• Forøgelse af sammenholdsfølelse og det sociale aktivitetsniveau (om end på distancen)
• Personlige sejre
• Aktive pauser
• Inklusion af svagere kolleger
• Og så har vi bare hygget os med det og fået grint en masse (hvilket i sig selv som bekendt er sundt 😊)
SDU Kolding Studieservice
Placering: 2
Antal ansatte: 11
Firma adresse: Universitetsparken 1
Region: Syddanmark
Website: http://
Flere ideer fra Syddanmark
Nordic Waterproofing A/S
Sundhedsanførere styrker de gode sociale relationer på arbejdspladsen gennem aktive pauser og sjove events.
Syddansk Universitet
"SDU Bevæger Sig" - Tæl Skridt
Morning Train ApS
Dobbelt-op på sport på arbejdet giver sunde & glade medarbejdere