LevelUp
I team.blue har vi startet et nyt sundheds- og fitnesstiltag, LevelUp, som startede den 13. janaur og forløber frem til slutningen af maj i år. Vores initiativ er rimelig simpelt. Vi skal dyste om at blive en sundere version af os selv.
Vores vision med LevelUp er: Vores medarbejdere skal trives og være glade for at gå på arbejde hver dag.
Vi skal have fokus på egen sundhed, motion og trivsel. I januar blev vi derfor målt, vejet og testet i samarbejde med eksperter fra sundhedshuset Fit&Sund. Her fik vi også en individuel sparringssamtale, hvor vi fik gode råd til kost og træning, og så hjalp de os med at sætte personlige mål for initiativet.
Vi skal ændre adfærd, så møder bliver afholdt, mens vi går, og pauserne bliver til gåture. Vi skal også registrere vores skridt og træninger inde i vores egen app med tilhørende LevelUp-dashboards. Her kan alle medarbejdere følge med, motivere og konkurrere mod hinanden.
I slutningen af maj vil Fit&Sund vende tilbage. Her skal vi have foretaget nye tests og målinger, så vi kan se effekten af det 4 måneders lange initiativ.
Vi håber selvfølgelig også at vores initiativ kan have en positiv effekt på sygefraværet.
Effekten
Om morgenen mellem kl. 06:00 og 08:00 summer det allerede af god stemning på gangene, når mange af vores medarbejdere starter dagen ud nede i vores eget fitnessrum. Herefter er arbejdsdagen sat i gang, og vi kan sætte os mentalt skarpe hen til skrivebordet, hvor dagens arbejdsopgaver venter.
I løbet af dagen bliver mange møder afholdt gående. Og når klokken slår 12:30, og vi lige har spist frokost, er der mange, der efterfølgende vælger at gå en tur.
Når klokken slår 16:00 pakker vi heller ikke sammen og siger “tak for i dag”. Her mødes mange nede i vores fitnessrum og får trænet inden dagen er omme.
Effekten af vores initiativ har ikke blot givet os flere skridt og træninger, men det har også allerede styrket vores fællesskab på arbejdspladsen. Vi hepper på hinanden, hvilket skaber god energi, glæde og sjove arbejdsdage.
team.blue
Placering: 2
Antal ansatte: 190
Firma adresse: Højvangen 4, 8660 Skanderborg
Region: Midtjylland
Website: https://www.zitcom.dk/