STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

LINAK Danmark A/S

360 graders sundhed

Hos LINAK Danmark A/S er det ikke et spørgsmål om ét enkelt initiativ, der gør os til en sundere arbejdsplads. For os er sundhed en pakkeløsning, der består af både kost og motion krydret med en hel masse socialt, der fremmer glæden ved at komme på arbejde.

Vi er store fortalere for at bringe mere bevægelse ind i hverdagen, og selvfølgelig sørger vi for, at det også sker hos os. Hver dag er der gåtur i middagspausen, hvor der bliver tilbagelagt 1,4 km på 15 min, for dem der vil det. Vi har i tre sæsoner kunne melde os til fælles Rawfit i ”LINAK parken” to gange ugentlig, og de sidste 5 år har der været arrangeret fælles skitur til Norge. Vi har flere aktive sportsklubber i firmaet, og et fælles ”Knæk Cancer” motionsløb i uge 43, hvor vi sammen samler ind til det gode formål. Alt sammen fordi vi er overbeviste om, at det altid er lidt lettere at træffe det sunde valg, når du er sammen med andre om det.

Og det sunde valg starter allerede ved morgenbordet, hvor vi hver morgen spiser en sund morgenmad sammen, hvortil vi kan drikke en friskpresset grøntsagsjuice. Senere på dagen bliver vi præsenteret for en frokostbuffet, som altid er fyldt med lækre, hjemmelavede salater. Vores kok er uddannet kostvejleder, og hun hjælper gerne med gode kostråd, hvis nogle af os har specielle behov eller ønsker. Hun har også oprettet en Facebook side, Vær Så god.dk, så det er nemt for os at tage de sunde vaner og opskrifter med os hjem. Derudover har hun sikret, at vi har fået Bronzemærket i økologi.

Effekten

Siden 2017 har sundhed været en del af vores koncernstrategi, men det har altid været noget, der har været dybt forankret i os. Sundhed er dermed en del af vores værdigrundlag, og LINAK Danmark A/S er Danmarks sundeste arbejdsplads, fordi vi har en kultur, hvor vi konstant hjælper hinanden med at træffe det sunde valg.

LINAK Danmark A/S

Antal ansatte: 44

Firma adresse: Mønstedsvej 9, 8600 Silkeborg

Region: Midtjylland

Website: www.linak.dk