Motivation til en sundere livsstil
I Carl Ras synes vi, at det at have balance og være sund i både krop og sjæl er det vigtigste i livet, og vi mener, at det er fundamentet for, at man kan levere en god indsats på jobbet, bruge sin fritid som man ønsker samtidig med, at man har overskud til familie og venner. I samarbejdet med VitalityGuard får medarbejderne i Carl Ras hjælp og vejledning til at leve et liv i balance med motion, kostomlægning og sunde vaner – skræddersyet til den enkeltes mål og niveau – altså alt andet end en kur!
Projektet startede ud som et 6 måneders pilotprojekt (juni-december 2016), hvor 57 frivillige medarbejdere deltog. Da pilotprojektet var slut kunne vi konstatere, at testgruppen havde opnået en markant højere sundhedstilstand, end da vi startede. Nogen havde tabt sig, nogen var kommet i gang med at dyrke motion og andre igen var “bare” blevet bedre til at passe på sig selv. Vores direktør vurderede resultatet så positivt, at han valgte at tilbyde det til alle medarbejdere i Carl Ras – hvor hele 92 medarbejdere takkede ja. Det nye projekt blev startet op i januar 2017 og løber et år frem.
Kort om projektet:
VitalityGuard er et coaching-koncept, hvor medarbejderne får deres helt egen personlige coach. Coachen skræddersyr et forløb ud fra medarbejderens mål og niveau, motiverer og inspirerer – og er der til at sparre med vedr. motion, kost og sund livsstil. Dialogen med coachen foregår over en digital platform, hvor coach og medarbejder sammen måler fremgang og optimerer forløbet. Det er samtidig også her, at medarbejderen tilgår træningsplan, inspirerende ugeplaner med velsmagende og sunde opskrifter lavet af en ernæringsekspert, overblik over stress/trivsel samt kortlægning af søvnmønster.
Projektet er for alle, da der laves træningsplaner fra stavgang til ironman. Så hvad enten man kæmper med en sundhedsmæssig udfordring (vægttab, stress, ondt i ryggen etc.), har et ønske om at opnå en sportslig målsætning eller bare gerne vil have en sundere aktiv livsstil, har man mulighed for at deltage.
Med projektet får medarbejderne:
• Et armbånd som tracker ens daglige aktivitetsniveau (antal skridt) samt hjælper en med at kortlægge søvnmønster (antal timer og kvaliteten af søvn)
• En sundhedstest, der kvalificerer ens sundhedspotentiale og giver et handlingsorienteret grundlag for at prioritere indsatsen om et sundere liv
• Ugentlig dialog med personlig coach
• Skræddersyede træningsplaner hver 4. uge
• Inspirerende kostplaner med inspirerende opskrifter, skræddersyet til en travl hverdag
Effekten
Baseret på medarbejdernes løbende dialog med coachen omkring motion, kost mm., kan medarbejderne hele tiden følge med i deres samlede ”Fitscore” målt på tre parametre: ”Fit” (motion), ”Diet” (kost) og ”Mind” (stress og søvn). På trods af, at det nye projekt først startede op i januar, ser vi allerede en markant fremgang på ”Diet” og ”Mind”. Projektet har endvidere betydet, at medarbejderne sætter mere fokus på at få en aktiv og sundere arbejdsdag, hvilket har resulteret i frugtordninger, 15 minutters fælles motion to gange om ugen, fælles gåture, DHL mm. I Carl Ras glæder vi også derfor til at følge med i, hvordan medarbejderne bliver sundere og får mere energi i hverdagen!
Carl Ras A/S
Antal ansatte: 340
Firma adresse: Mileparken 31, 2730 Herlev
Region: Hovedstaden
Website: https://www.carl-ras.dk/