”Sundhed på Spil” i Rengøringsfunktionen
I Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter har kollegaerne i Rengøringsfunktionen skruet gevaldigt op for sundheden. Indlevelse, gå-på-mod og engagement har gjort sundhed til en leg – og med app’en ”Sundhed på Spil” – er hverdagen blevet både sundere og sjovere. Og det er en stor gevinst på arbejdspladsen.
”Sundhed på Spil” er et af de sundhedstiltag, Rengøringsfunktionen har arbejdet med siden januar 2016. En konkurrence, hvor flere hold dyster mod hinanden om at høste point ved f.eks. at tage en sund snack med i madpakken, cykle/gå en tur, sige SKÅL i vand, huske at sige ”Godmorgen” – eller noget helt femte. Her er fokus på sundhed i et bredt perspektiv, hvor trivsel og arbejdsglæde også er vigtige parametre – sund konkurrence blandt kollegaer, der har gjort det sjovt at ændre vaner til de bedre.
Effekten
Foruden utallige grin har ”Sundhed på Spil” budt på færre kilo, mere energi, overskud og et styrket sammenhold på tværs af arbejdsteams. Sundhed er blevet en del af hverdagen – og selvom spillet er slut, har initiativet kastet endnu flere af sig, f.eks. en fælles idrætsdag for hele Ejendomscenteret, eget floorball-hold og sjove konkurrencer internt i afdelingerne.
Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune
Antal ansatte: 100
Firma adresse: Fasanvej 1, 9900 Frederikshavn
Region: Nordjylland
Website: ejendomscenteret.dk
Flere ideer fra Syddanmark
Regionshuset i Region Nordjylland (afdelinger/kontorer der hører under FællesMED)
Forebyggelse af muskel skelet besvær
Ældrecenter Kristianslyst
Trivselsagenter går forrest
Mariager Fjord Kommune, Administrative medarbejder
Træning af de ømme kontormuskler.