STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

IT Relation

TOUR DE SUNDHED

Med TOUR DE SUNDHED har vi inspireret til en sundere arbejdsdag i alle kroge af organisationen.

IT-branchen er forbundet med mange timers stillesiddende arbejde hver dag, hvilket medfører en række sundhedsmæssige risici. Hos IT Relation vil vi tage ansvar for vores medarbejders sundhed og trivsel, og derfor ansatte vi i 2019 en Health Manager, som er tilknyttet alle vores lokationer.
Vores Health Manager tilbyder personlige sundhedskonsultationer, og har herudover til opgave at iværksætte en række sundhedsinitaitiver.

En af disse var TOUR DE SUNDHED, hvor formålet var at indføre sunde vaner som en naturlig del af hverdagen samt at inspirere til – på en nem og simpel måde – at få øget energi og overskud.

TOUR DE SUNDHED
I projektet TOUR DE SUNDHED turnerede vores Health Manager og kokketeam i halvanden måned på alle vores 7 lokationer med gode råd og anbefalinger til at få bevægelse ind i arbejdsdagen, få bedre kostvaner og til at styrke det sociale sammenhold. Kort sagt dage med fuld fokus på at indføre sunde vaner og smil på læben i en travl hverdag.
Bilen blev fyldt med alt fra skilte, fløjter, juicemaskiner, grøntsager og frugt i alle farver, træningselastikker, kropsanalysevægt, sunde eftermiddagssnacks og remedier til aktivitetsbingo.
Med en flot ”messestand” indtog vi lokationerne med fløjter og musik, så medarbejderne i den grad blev gjort opmærksomme på, at der i dag skulle ske noget helt særligt. Som omdrejningspunkt for projektet fremstillede vi en række badges med hver sin sunde vane – store som små. Hver medarbejder skulle udvælge to badges med de to vaner, som de ønskede at have særlig fokus på. Badgen skulle bæres under hele forløbet, og her er et udpluk:

• Jeg vil gå en tur i min frokostpause
• Jeg drikker 2 liter vand hver dag
• Jeg vil stoppe med at ryge
• Jeg sætter gang i 1 minuts planke hver dag kl. 10
• Jeg vil booke et ”walk and talk” møde
• Jeg siger nej tak til energidrik
• Jeg tager trappen i stedet for elevatoren
• Jeg holder mig under 400 mg. koffein dagligt
• Jeg står op og arbejder en time om dagen
• Jeg er opmærksom på min kollegas trivsel

Alle blev forkælet med en overflod af sundhed, energi og godt humør. Medarbejderne fik smagt på friskpresset juice og smoothies med masser af frugt og grønt, fyldt med energi og vitaminer til hjernen. Juice og smoothies, der nu, sammen med sunde eftermiddagssnack, er indført på alle lokationer hver eneste dag.
De fik inspiration og vejledning til øvelser med elastikker, mulighed for kropsanalyse (måling af fedtprocent, muskelmasse, body-age mm), tips til bevægelse i arbejdstiden, gåtur i frokostpausen, udfordring med wall sit og planke hver dag kl. 10 – små afbræk fra arbejdet, der skaber god stemning, øget fokus og bedre koncentration.
Dagen blev rundet af med sved på panden og smil på læben med en dyst i aktivitetsbanko.
TOUR DE SUNDHED – dage med sundhed i fokus, men hvor også sammenhold og fællesskab fik stor betydning.

Effekten

På baggrund af projektet TOUR DE SUNDHED har vi forbedret den generelle sundhed i IT Relation markant. Medarbejderne har i den grad taget inspirationen til sig, og vi kan se følgende ændringer:

• Langt de fleste tager trappen frem for elevatoren
• Medarbejderne arrangerer fælles gåtur i frokostpausen
• Medarbejderne mødes til wall-sit og planke kl. 10 hver dag
• Mange medarbejdere har taget de anbefalede opskrifter på juice og sunde
snacks med sig hjem
• Flere medarbejdere har skiftet energidrik ud med vand
• Flere medarbejdere foretrækker de sunde eftermiddagssnack s fremfor
kage

Her er et udpluk af de tilbagemeldinger vi har fået på projektet:

“Jeg kan allerede nu mærke, hvor meget det har ændret i min hverdag – både på arbejdet og i fritiden. Jeg glæder mig til at fortsætte den sundere livsstil, som vores Health Manager Tina har fået mig til at starte på.”
Rikke Lyngskov Ebbesen, IT Relation

“Vores Health Manager Tina, har siden hun blev ansat vendt op og ned på IT Superheltenes hverdag og givet inspiration til en sundere livsstil. På grund af Tina kan man virkelig se en ændring i folks adfærd og sundhed fysisk som psykisk og på tværs af lokationerne.”
Peder Agerbo Frederiksen, IT Relation

De forskellige badges med inspiration til sunde vaner ligger fortsat rundt omkring på medarbejdernes borde som påmindelse om de gode budskaber fra TOUR DE SUNDHED. Projektet har således givet medarbejderne brugbar viden om, hvordan man holder sig aktiv og sund på trods af et stillesiddende arbejde. Alt sammen til gevinst for både IT Relation og vores medarbejdere.

IT Relation

Placering: 5

Antal ansatte: 500

Firma adresse: Dalgas Plads 7B, 1. sal, 7400 Herning

Region: Midtjylland

Website: http://www.itrelation.dk