STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Plantorama

Stærk krop og sundt arbejdsliv

Plantorama er Danmarks største have- og dyrecenterkæde, med 14 store centre fordelt over Jylland, Sjælland og Fyn. I Plantorama har vi en mission om i fællesskab at skabe En Oase af Liv, hvor vi gør vores gæster en oplevelse rigere og giver Liv til Livet. Vi elsker liv og oplevelser og ved om nogen, hvad vores gæster har brug for til haven, boligen og kæledyret. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource til at skabe Unikke oplevelser for vores gæster. Vi går op i, at vores medarbejdere trives og får de bedste betingelser for at udvikle sig. Vores sundhedsfokus er et led i at skabe gode Medarbejderoplevelser. Medarbejderoplevelser som skaber rammerne for en arbejdsplads, hvor der er plads til at prioritere sundhed og skabe et fællesskab omkring sundhed og dets mange aspekter.

I år har vi iværksat vores initiativ ’Stærk krop og sundt arbejdsliv’, som er en del af vores sundhedsprogram. Dette initiativ giver vores medarbejdere en helt særlig mulighed, for at forbedre deres sundhed og livsstil. Vi har indgået et samarbejde med Vicorda, hvor vi tilbyder vores medarbejdere et individuelt sundheds- og træningsforløb. Ideen opstod for nogle år tilbage, da vi tilbød vores medarbejdere en individuel sundhedstjek, der viste at mange af vores medarbejdere døjede med smerter og småskavanker. Derfor ønskede vi at tilbyde vores medarbejdere et længerevarende forløb, som også kunne give dem viden og inspiration til gode vaner og en sundere livsstil.

Forløbet er skræddersyet til den enkelte medarbejder, ud fra deres egne mål og ønsker og strækker sig over et halvt år, med i alt 5 konsultationer med en sundhedskonsulent. På den måde kan vores medarbejdere få hjælp til at sætte realistiske og målbare sundhedsmål, hvor der løbende er opfølgning og mulighed for at følge deres egen udvikling. Forløbet har primært fokus på at reducere nedslidning, minimere smerter i bevægeapparatet og modvirke konsekvenserne af stillesiddende arbejde.

Vi opfordrer vores medarbejdere til et sundere liv både mentalt og fysisk. Derfor har vi sundhed på dagsordenen hele året rundt. Vi har igen i år kørt videre med vores sundhedsårshjul, som er fuld af livlige og sjove aktiviteter, såsom skridttællerkonkurrence, cykling, DHL og førstehjælp. Vi har et stort fokus på, at de initiativer som vi sætter i gang, rammer bredt, så der er noget for enhver smag, men vigtigst af alt at aktiviteterne er noget hvor alle kan være med. For at motivere vores medarbejdere til at deltage i aktiviteterne, laver vi ofte konkurrencer hvor der både er individuelle præmier på højkant til dem, som eksempelvis går flest skridt i vores skridttællerkonkurrence, men også præmier til det center, der lykkedes med at få flest kollegaer til at deltage.

Hvert center har en sundhedsambassadør, som spiller en vigtig rolle i at motivere og engagere kollegaerne til at deltage i initiativerne. Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere føler sig inkluderet og glade for at deltage i vores sundhedsfremmende tiltag, da disse initiativer ikke blot styrker vores medarbejderes sundhed, men også sammenholdet på tværs af organisationen.

Baggrund

Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource til at skabe unikke oplevelser for vores gæster. Derfor er medarbejderoplevelser en central del af vores strategi, om at gøre vores gæster og medarbejdere en oplevelse rigere. Vi prioriterer, at vores medarbejdere trives og har de bedste forudsætninger for at udvikle sig og forblive motiverede. Vores mission er at give Liv til Livet, og vi tager derfor ansvar for at skabe det gode og sunde liv og dermed bidrage til et balanceret, meningsfuldt og sundt arbejdsliv. Vi gennemfører regelmæssige trivselsmålinger og igangsætter handlingsplaner på baggrund heraf for hele tiden at sikre et blomstrende, engagerende og udviklende arbejdsliv for vores medarbejdere.

I Plantorama fokuserer vi på at vores sundhedsinitiativer rammer bred, så alle typer af medarbejdere kan deltage. Vi ønsker at få så mange medarbejdere med på de sunde rutiner som muligt. Derfor fokusere vi på, at nogle af initiativerne kan gå igen, så vi skaber en god sundhedskultur, hvor traditioner bliver indlejret. Indtil videre er gengangerne: skridttællerkonkurrence, førstehjælp og cykel konkurrence (fra sidste år). Foruden de overordnede sundhedsinitiativer, som kører struktureret gennem vores sundhedsårshjul på tværs af hele koncernen, spiller vores sundhedsambassadører en vigtig rolle i at gøre initiativerne mere lokale, engagere kollegerne og endda komme med deres egne små lokale tiltag.

Effekten

Da forløbet ’stræk krop og sundt arbejdsliv’ stadig er i gang, kan vi ikke give en præcis måling af effekten endnu. Men vi kan høre rundt omkring, at det har givet mange de sidste skub i den rigtige retning. Sundhedskonsulenterne rapporterer om positiv feedback og ser, at deltagerne aktivt arbejder på at nå deres mål og skabe sunde forandringer.

Vores sundhedsårshjul er blevet en integreret del af Plantoramas organisationskultur og vi ser en stigning i antal deltagere hvert år. Vores sundhedsambassadører ønsker frivilligt at være en del af vores sundhedsfremmende tiltag og gør en kæmpe indsats for at motivere deres kollegaer til at deltage. Det skaber en stor opbakning og vi ser at initiativerne skaber sammenhold og god konkurrence energi på tværs af centrene og hovedkontoret.

Plantorama

Placering: 2

Antal ansatte: 783

Firma adresse: Lyshøjen 12, 8520 Lystrup

Region: Midtjylland

Website: https://www.plantorama.dk/