30 timer, konflikt- og stresshåndtering
Vi har indført 30 timers arbejdsuge for at tvinge os selv til at forholde os til det arbejde der skal laves, samt bibeholde den gode hverdag.
På 37 timer er der ofte ingen bagkant og derfor bliver det hurtigt til mange flere timer. Med en begrænsning på 30 timer er man tvunget til at finde løsninger, samt prioritere det der er vigtigt lige nu.
Meget forskning indikerer at produktiviteten falder efter 6 timer på kontoret. Vi kan selv se at i perioder med travlhed kan kvaliteten lide hvis ikke man formår at holde det på et sundt niveau.
Helt konkret betyder det at ingen medarbejdere tager arbejde med hjem. Mails eller telefoner der skal svares inden for åbningstid bliver svaret af medarbejdere der er på arbejde, friske og veloplagte. Netop for at undgå at kunder bliver besvaret midt i en afhentning af børn fra institution eller andre upassende situationer.
Ud over at have 30 timer, træner vi konflikthåndtering og stresshåndtering. Det gør vi fordi at selvom 30 timer er godt, er det ingen garanti for et stressfrit miljø. Derfor arbejder vi aktivt med eksterne eksperter der hjælper os lægge planer for både stress og konflikthåndtering.
Mange af vores løsninger kunne tages i brug på en normal 37-timers uge, men vi begyndte først at gøre det da vi kom ned på 30 for blev det pinedød nødvendigt.
Effekten
Vi oplever en høj medarbejdertilfredshed samt et meget lavt sygefravær. Vores medarbejder møder ind med enormt overskud hvilket betyder at de i meget høj grad deltager i strategi- og udviklingsarbejde ud over den daglige produktion.
Vores produktivitet ligger på par med branchen og vores vækst og indtjening er tilfredsstillende.
Translated By Us
Placering: 7
Antal ansatte: 8
Firma adresse: Esromgade 15, 2200 København N
Region: Hovedstaden
Website: https://translatedbyus.com