Elastik træning
Hos Unisport Denmark / Virklund Sport har vi 2 x 5 minutters fælles daglig træning for alle. Det er træningsøvelser, der laves med en elastik, og som gerne skulle hjælpe med at styrke ryg, nakke og arme, med fokus på at modvirke de mange timers stilsiddende arbejde ved computeren. Øvelserne bliver vist på en lille video, som bliver lagt i alles kalender på 2 fastlagte tidspunkter hver dag, og så står vi sammen foran en computer og laver øvelserne sammen. En super fin måde at få lidt træning ind i hverdagen, og et rigtigt godt afbræk i en koncentreret hverdag.
Effekten
Vi har igangsat denne træning i uge 4, og indtil videre kan vi alle mærke en forskel i netop arme, skuldre og ryg. Selv om det kun er 2×5 minutter kan vi alle mærke om aftenen, at vi har trænet, og ingen går til kiropraktor eller fysioterapeut – det havde vi ellers en del, som gjorde.
Unisport Scandinavia ApS
Placering: 5
Antal ansatte: 40
Firma adresse: Korshøjvej 2, 8600 Silkeborg
Region: Midtjylland
Website: http://www.unisport.com