STEM PÅ DETTE SUNDE INITIATIV

Nordjylland

Placering 4

Syv om dagen

’Bevægelse på arbejdspladsen’ har været en populær daglig aktivitet siden sommeren 2013. Mellem kl. 11 og 11.07 er vi næsten allesammen i bevægelse på en eller anden måde. Syv minutter har vi til at lave afspændings- eller elastikøvelser, svinge hulahopringen, træne i vores motionsrum eller gå en rask tur rundt om fabrikken (i grønne omgivelser) – eller hvad man nu kan finde på for at få pulsen op. På en kold regnvejrsdag er det kun de mest standhaftige og frisklufthungrende, der bevæger sig ud iført regntøj eller paraply, men så kan alternativet jo være en indendørs gåtur eller nogle ture op og ned ad trappen fra kælder til første etage.
Vi har selvfølgelig også sund mad i kantinen og frugtordning, og fællesskabet styrker vi hvert år ved at deltage i DHL-stafetten.

Effekten

De syv minutters motion og samvær hver dag fremmer trivslen og giver godt humør og ny energi til at fortsætte arbejdet. Her ved Jammerbugten blæser det tit, men en gåtur giver frisk luft i lungerne – og til hovedet. Og en hulahopring fx træner både mave- og grinemuskler. Tit får man også lejlighed til en snak om vind og vejr med en kollega, som man ikke plejer at snakke med, eller eventuelt en snak om noget arbejdsrelevant, når man alligevel er sammen om motionen.

Migatronic A/S

Antal ansatte: 155

Firma adresse: Aggersundvej 33 9690 Fjerritslev

Website: http://www.migatronic.dk